Introduktion
IHC Captain er et stykke software som er skrevet med det formål at gøre en IHC installation* nemmere at fjernbetjene fra mobil/tablet/computer og samtidig at kunne forbinde IHC installationen i huset med ”omverden”. Dermed skal man ikke ud og købe en separat APP til Android eller iPhone for at fjernbetjene sin installation og man kan også nemt og bekvemt f.eks. slukke for sit Sonos anlæg når man forlader huset eller dæmpe sine Hue pærer via et helt almindeligt tryk på væggen.
Herunder er en principtegning hvordan tingene er forbundet når IHC Captain er installeret
Try her for at åbne tegningen i et nyt vindue
Princippet bag er basalt set at man installere IHC Captain på en computer af en art (helst en Raspberry Pi) også kan softwaren forbinde med IHC styreenheden** (controlleren) og udlæse alle informationerne i denne. Herefter åbner man IHC Captains hjemmeside og har fuld kontrol over hele IHC installation og kan styre alt i huset som var man fysisk tilstede. Så man kan altså både slukke/tænde lys/alarm/HUE pærer/ventilation og styre sit Sonos/HEOS anlæg. Samtidig kan systemet også overvåge hele installationen og udføre handlinger hvis bestemte regler er opfyldt, f.eks. sende en mobil notifikation hvis en dør/garageport står åben længe eller automatisk gemme temperatur/fugtighed eller andre data ned i en database.
Derudover erstatter IHC Captain også behovet for at have JAVA installeret til "LK IHC ServiceView" hvis man bare lige skal se hvad der er tændt/slukket, lave log etc.
IHC Captain har også en indbygget IHC Administrator sektion hvor man opsætte og ændre en lang række ting i IHC Controlleren uden at have applikationer/java installeret.
*Er du ikke bekendt med IHC® systemerne kan du læse mere på https://www.lk.dk/losninger/den-intelligente-bolig
**IHC Captain understøtter Controller Visual 3, Controller Visual 2 HW 6.2 og Controller Visual 2 HW 6.1 - det er ikke muligt at understøtte Visual 1 eller IHC Term.
Video introduktion
Hvad kan IHC Captain?
IHC Captain udvider din eksisterende IHC installation med en lang række funktioner samtidig med at du får en simpel og nem brugerflade til at styre IHC installationen.
Herunder er nogle eksempler på hvordan IHC Captain bruges af brugerne i dag...
Sonos/Heos styring af musik
I stedet for at man skal hive sin telefon frem når man forlader huset for at slukke musikken kan ”sluk alt” knappen i huset styre Sonos/Heos og slukke alt afspilning – man kan også opsætte så man skrue op/ned, næste/forrige nummer og meget andet med fysiske tryk i huset eller i forbindelse med andre handlinger – som f.eks. dæmp lyset og spil favoritlisten ”stille musik”.
Med Sonos er det også muligt at bruge Sonos anlægget som højtalere til ringeklokken, så når der ringes på skrues musikken ned og en "ringeklokke lyd" afspilles.
Phillips HUE
Man kunne godt tænke sig lidt mere farve og kulør i sit hus så derfor køber man nogle HUE pærer. Men samtidig gider man ikke hive en app frem for at tænde, slukke eller ændre på sit lys. Med IHC Captain kan man forbinde styringen af næsten alle HUEs funktioner med sin IHC installation – det giver en masse muligheder udover bare styring af lyset til almindeligt brug – f.eks. kan man lave sådan at når lyset på badeværelset tændes før kl. 8 er det med dæmpet hvidt lys. Eller man kan lave et ”se film” tryk i tv-stuen som tænder tv’et og samtidig dæmper lyset helt ned.
Garageport alarm
Hvis man er glemsom og nogle gange glemmer at lukke sin elektriske garageport kan man relativt let lave sådan man får notifikation besked på telefon hvis garageporten har stået åben i mere end X minutter. Det er også praktisk hvis nu noget er kommet i klemme i porten og den ikke har kunne lukke helt. Der kan bådes sendes notifikationer via mobil eller e-mail.
Forbrugsmåling
Man ønsker løbende at overvåge el/varme/vandforbrug, dette kan gøres med forskellige måder direkte i IHC installationen men udlæsning af dataene er meget begrænset selv i de nyeste version – derfor kan IHC Captain tilbyde at både gemme dataene til fil, database eller en cloud tjeneste. Dermed kan følge sit forbrug over tid og følge med.
Styring af andet
Med IHC Captain kan du kalde en hvilken som helst URL og dermed aktivere API’erne i f.eks. moderne fjernsyn, forstærkere og mange andre services hvis der sker en ændring i IHC installationen (f.eks. hvis der bliver trykket på en knap) – der er også mulighed for at køre et program direkte på RPI’en som så kan gøre næsten alt, f.eks. at aktivere IO pins på RPI’en, sende en twitter besked, der er faktisk ikke rigtig nogen begrænsninger.
"LK IHC ServiceView" og "LK IHC Administrator" erstatning
IHC Captain giver også adgang til mange af de funktioner som der ligger indbygget i LKs egen software pakke og fjerner dermed behovet for at installere JAVA og problemer med certifikater etc. - du kan læse mere præcist hvilke funktioner der understøttes pt. under Muligheder
Muligheder
Pt. understøtter systemet overvågning af næsten alle ressourcer på controlleren og kan udføre en række funktioner.
Funktioner
- Fjernbetjening af IHC installation (LK IHC ServiceView)
- Rolle/bruger styring: Bestem hvilke sektioner og funktioner der kan tilgås af brugerne
- Visning af sluk/tænd status, temperatur, fugtighed, scenarier mv.
- Tænd/sluk af lys/kontakter
- Sæt temperatur/lysniveau
- Indikation af om et input/output er IHC Wireless
- Batteri og signal status vises ved wireless enheder
- Generelt alt hvad der er muligt via IHC systemet
- IHC administration af controller (LK IHC Administrator)
- Se status på controlleren: oppetid, ping, hardware og software versioner
- Sætte DNS
- Sætte IP og porte
- Tid og dato + ntp opsætning
- Oversigt over trådløse enheder, batteri og signal status
- Controller log + slet log mulighed
- Sonos styring
- Stop/start afspilning
- Start/pause afspilling
- Skip fremad/bagud
- Skrup op/ned for lyden
- Tænd/sluk for lyden (mute)
- Afspil favorit/playlist/line-in/fil
- Grupper/Ophæv gruppering af højtalere
- Ringeklokke funktion med mulighed for volumestyring, fade in/ud, gentagelse med mere
- HEOS styring - skal tilkobles via kontrolpanel.
- Stop/start afspilning
- Start/pause afspilling
- Skip fremad/bagud
- Skrup op/ned for lyden
- Tænd/sluk for lyden (mute)
- Phillips HUE styring - skal tilkobles via kontrolpanel
- Styring af rum/grupper
- Styring af lamper
- Tænd, Sluk, Kip/Skift (også pr. gruppe)
- Sæt farve/lysstyrke/overgangstid
- Alarm mode
- Effekt modul
- Styring af lysstyrke(lysdæmper) med special IHC funktionsblok
- Frekald scenarie
- Rolle/bruger styring: Bestem hvilke sektioner og funktioner der kan tilgås af brugerne
- Log/Gem værdi til disk eller website - temperaturer, fugtighed mv. kan så registeres til analyse/log
- Kør lokal kommando
- Send e-mail
- Pushover notifikation - se mere på pushover.net - send notifikationer direkte til din mobil/tablet
- Gem til MySQL database - skal tilkobles via kontrolpanel.
Hvad kræver IHC Captain?
For at få IHC Captain op at køre er der et par udstyrskrav der skal opfyldes
- LK IHC Controller 2 eller 3, den behøver IKKE at være med Visual. Det virker ikke med de gamle Term/DOS baserede controllere.
- En "computer" at køre IHC Captain på. Jeg vil anbefale en Rasperry Pi, minimum version 2 eller nyere pga. prisen og bedre ydelsen vil jeg anbefale en RPI4 med 1GB ram eller mere. Køb et startkit på: https://raspberrypi.dk/produkt/raspberry-pi-4-model-b-starter-kit/ så får du det hele med fra starten. (hvis du er nørd, altså rigtig nørd, kan du også køre det som docker på hvad du nu har af legetøj vha. https://github.com/arberg/docker-ihccaptain)
- Hvis du benytter Raspberry Pi kræver det et SD kort (det er med i startkittet fra raspberrypi.dk) - på minimum 2GB, jeg vil nok anbefale 16GB. Bemærk hastighed på kortet ikke så kritisk, det er bare vigtigt det er kvalitetskort så det ikke slides så nemt op
- En PC/MAC til at installere tingene med første gang
- Du behøver IKKE at tilkoble skærm eller tastatur til din RPI - det burde virke uden
Installation
Nedenstående antager at du benytter en Raspberry Pi til at installere på - læs også gerne https://www.raspberrypi.org/help/quick-start-guide/.
Har du ikke allerede en Raspberry PI computer kan du købe en hos raspberrypi.dk - læs mere om hvad du skal bruge af udstyr i Hvad kræver IHC Captain? sektionen
Der findes 2 måder at installare IHC Captain på - den nemmeste er vha. SD kort installation, alternativt kan der benyttes Manuel installation.
Læs om de forskellige installationstyper herunder - men husk kun at følge den ene vejledning og det anbefales at følge SD kort installation.
SD Kort installationAnbefalet
Helt klart den nemmeste måde at installere på hvis du har en "ren" Raspberry PI der skal installeres.
- Hent SD kort filen her - bemærk filen er pakket med ZIP og fylder 555 MB. Udpakket fylder filen 1.94 GB. Så det kræver minimum et 2 GB SD kort. Bemærk også at dette "image" ikke allernyeste version, derfor vil være en automatisk opdatering efter opsætning af IHC Captain. Filen er baseret på Raspbian fra raspberrypi.org og indeholder dermed alt hvad der skal bruges for at få din Raspberry Pi op at køre inkl. IHC Captain.
- Pak ovenstående fil ud
- Følg evt. guiden for hvordan du installere SD kortet på raspberrypi.org - ellers er her i kort punktform:
-
- Isæt SD kortet, du vil bruge til IHC Captain, i din computer
- Start "Raspberry Pi Imager".
- Klik på "Choose OS."
- Rul ned til bunden og vælg "Use custom"
- Vælg den udpakkede fil captain-1.61.img
- Tryk nu på "Choose Storage"
- Vælg dit SD kort fra listen
- Tryk "Write"
- Tag kortet ud når den er færdig - hvis windows beder om at formatere eller noget så tryk Annuller
- Når du har lavet SD kortet skal du isætte SD kortet i din Raspberry Pi, forbinde denne med netværk og strøm - og vent 2-3 min.
-
Herefter åbner du blot http://jemi.dk/findmypi i din browser på din computer/telefon/tablet
Alternativt kan du se om du kan finde IHC Captain vha: ihccaptain.local og kan du slet ikke finde din RPI kan du prøve at bruge https://github.com/adafruit/Adafruit-Pi-Finder/releases/tag/3.0.0 eller se på din router hvilken ip adressen din RPI har fået tildelt. - Herfra kan du tilgå IHC Captain ved at trykke på "Åbn" knappen ud for din Raspberry PI og følg vejledningen på skærmen / læs Manualen
Du skal ikke benytte bruge skærmudgangen på din RPI - det hele styres via en browser som forbinder til IHC Captain via netværket.
Skriv først SD kortet med RASPBIAN (hent her) som beskrevet i guiden på https://www.raspberrypi.org/.
Når kortet er skrevet skal du starte din Raspberry PI op med kortet i. Log ind med pi og koden raspberry.
Hvis du ikke har mulighed for at bruge Raspberry PI lokalt/direkte kan du gøre det via SSH (Læs mere på https://www.raspberrypi.org/documentation/remote-access/ssh/windows.md). Bemærk du skal først tilkoble SSH: https://www.raspberrypi.org/documentation/remote-access/ssh/.
Hvis du vil lave ssh adgangskode eller hostname om kan skrive noget i ihccaptain-password.txt eller ihccaptain-hostname.txt som også ligger på boot partion som beskrevet herover.
Efter login skal du køre følgende kommando:
wget -q -O - jemi.dk/ihc/install | sudo bash
Følg herefter blot vejledningen på skærmen.
Er du rigtig nørd!?
Docker: https://github.com/arberg/docker-ihccaptain
Install scriptet kan efterhånden køres på de fleste linux distros - smidt blot custominstall på
Manual
Når du først har fuldført installationen som beskrevet ovenfor skal du som sagt finde din RPIs ip-adresse - dette gøres nemmest ved at bruge: jemi.dk/findmypi - herfra skal du kunne se din raspberry pi og trykke på åbn knappen.
Alternativt kan du se om du kan åbne: ihccaptain.local og kan du slet ikke finde din RPI kan du prøve at bruge https://github.com/adafruit/Adafruit-Pi-Finder/releases/tag/3.0.0 eller se på din router hvilken ip adressen din RPI har fået tildelt.
Ved første opstart åbnes der en login dialog som skal udfyldes med brugernavn og adgangskode til IHC® controlleren. Det anbefales at lave en specifik bruger til dette via IHC administrator softwaren. Controllerens IP adresse skal også udfyldes.
Bruger du andre porte end standard IHC opsætning kan du angive webport bagefter controllerens ip adresse i formattet: xxx.xxx.xxx.xxx:portnummer (f.eks. 192.168.1.20:8123).
Har du din Raspberry PI til at sidde så den kan tilgås ude fra offentligt netværk anbefales det at du IKKE fjerner afkrydsningen i "Login altid påkrævet" - det anbefales også at lave koden om på din Raspberry PI hvis den står på et åbent netværk - raspberrypi.org. Bemærk også at SSH adgang som standard er frakoblet!
Hvis du indtaster de korrekte oplysninger og det hele virker burde der nu komme en oversigt op med de forskellige lokationer i venstre side (i højre side som slidein hvis du er på mobil/tablet). Man skifter til de forskellige lokationer ved at klikke på dem, derved kommer "ressourcerne" på lokationen frem.
Brugerflade overblik
IHC Captain brugerfladen kan være i to forskellige "modes", enten fjernbetjeningsmode eller redigeringsmode.
Når IHC Captain er i fjernbetjeningsmode kan man påvirke næsten alle ind/udgange og funktioner i IHC installationen direkte fra browseren.
Når IHC Captain er i redigeringsmode kan enten lave handlinger på enkelte ind/udgange eller lave sine egne visninger som man f.eks. kan samle en bestemt type "ressourcer" på en samlet visning.
IHC Captain brugerfladen er opdelt i to hovedområder
En lokations menu som standard er placeret i venstre side på pc/mac og som en "swipe ind" menu på mobiler/tablet. Via "lokation" menuen kan man vælge den lokation man vil se/arbejde med.
I lokations menuens top kan man skifte mellem forskellige visninger hvis man laver sine egne. Når man er redigeringsmode kan der ud for de enkelte lokationer være vist n-symbol. Tallet i symbolet viser hvor mange handlinger/regler der er defineret på denne lokation.
Udover lokations menuen findes der så ressource (ind/udgange) visnings området som viser de ressourcer der på den valgte lokation, ved standard visning vises alle ind- og udgange udfoldet mens "funktioner" er sammenfoldet.
Ressource området viser de aflæste værdier når IHC Captain er i fjernbetjeningsmode. Hvis IHC Captain er i redigeringsmode så kan man lave regler eller egne tilføje ressourcer til egen visning.
Knapper
skifter imellem redigeringsmode og fjernbetjeningsmode.
menu med: Kontrolpanel, IHC administrator,Brugeradministration, Fuldskærmsvisning, Genstart af Raspberry Pi, Sluk af Raspberry Pi og Log af.
sortere rækkefølgen af de forskellige lokationer.
Kontrolpanel
Kontrolpanelet er hvor du opsætter hvordan du forbinder til IHC installationen (controlleren), hvilke handlingsmoduler du har behov for, du kan ud/indlæse en backup af dine handlinger, ændre om hvordan IHC Captain hjemmesiden kan tilgås, se status på IHC Captain/ram/diskplads og se en loggen fra IHC Captain.
Der er følgende faner:
- Login
- Login er til hvordan du logger på IHC Controlleren og samtidig også om du ALTID vil bede om login på IHC Captain - det anbefales altid at have dette tilkoblet.
- Moduler
- Moduler er handlingsmodulerne - det er her du kan tilkoble f.eks. HEOS eller HUE hvis du mangler dem.
- Backup
- Backup er, ja, backup og gendannelse.
- styrdithus.dk
- Giver dig mulighed for at lave fjernstyring af IHC Captain så du kan bruge IHC Captain udenfor husstandens eget netværk.
- API
- Kan tilkoble og opsætte API adgang til IHC Captain så du kan styre din IHC installation via andre løsninger som f.eks. Homey
- Server
- Server er indstilling om IHC Captain kører http/https og på hvilke porte - derudover kan du også opsætte muligheden for ekstern adgang.
- Status
- Status giver et godt overblik og ved at klikke på de små labels ud for Monitor og Websocket status kan man få mere teknisk information. Du kan også genstarte/stoppe IHC Captain servicen her.
- Log
- Under Log kan man næste realtime følge med i hvad der sker når en handling aktiveres i IHC Captain, det er her man kan se om ens opsatte handlinger kører og gør som man forventer.
IHC Administrator
Med IHC Administrator kan du ændre i mange af din IHC controllers indstilliger, se status og log.
Der er følgende faner:
- Status
- Her kan du blandt andet se om der forbindelse med din IHC Controller, hvor længe den har været "oppe", hardware/software versioner og information om projektet på din controller. Du kan også genstarte din controller, hente projektfil med eller uden runtime værdier.
- Netværk/DNS
- Her kan du sætte din controllers IP adresse og hvilke porte den lytter på. Bemærk at en IHC Controller IKKE kan køre DHCP. DU kan også opsætte DNS på controlleren.
- Tid/dato
- Her kan du sætte tidszone, sommertid styring og du ønsker at bruge en tidsserver (ntp). Der er mulighed for at teste tidsserver indstillinger ved at trykke på knappen. Der er også en dropdown menu med en række kendte stabile tidsservere
- Adgang
- Her kan du opsætte hvilke "IHC Controller" services du ønsker skal være eksponeret imod USB, lokalt netværk og internettet.
- Brugere
- Her kan du tilføje og redigere brugerne på din IHC Controller
- Trådløs/Log
- Her finder du alle kendte (og ukendte) trådløse, IHC Wireless, enheder controlleren kender til, med tilhørende signal og batteri status. Log giver dig indblik i controllerens interne logfil og med mulighed for at slette/tømme loggen
Brugeradministration
Med Brugeradministration kan du oprette og ændre brugerprofiler til IHC Captain. Du kan også begrænse/udvide hvilke funktionaliteter brugeren kan benytte sig af.
Når vinduet åbnes vises en oversigt over brugere, hvis man er admin kan man se alle brugere og om de er forbundet/online. Herfra kan man oprette en ny bruger, ændre en eksisterende eller kopiere en brugerprofil. Der er også mulighed for at slette en bruger - bemærk at man IKKE kan slette den bruger som IHC Captain forbinder til IHC Controlleren med.
Hvis man opretter eller ændrer i en bruger skal man give nogle grundlæggende oplysninger om brugeren. De burde være selvforklarende. Bemærk at profilikon man også være en emoji 😀
Under fanen Rettigheder kan vælge meget præcist hvilke funktioner brugeren skal kunne benytte. De er alle forklaret yderligere ved man holder musen over ?-ikonet. Her man kan f.eks. lave en "readonly" bruger som ikke kan ændre noget.
Under fanen Sektioner kan vælge meget hvilke sektioner af IHC Installationen (Lokationer/Lokaliteter) brugeren skal have adgang til. Derudover er der også mulighed for at fjerne eller tilføje adgang til Egen visning/Dashboard.
Fjernbetjeningsmode
Som standard kører IHC Captain i fjernbejteningsmode, i denne mode kan du se alle værdier for din IHC installation. Hvad er tændt, slukket, temperatur, fugtighed med mere kan alt sammen vises næsten realtime.
Samtidig kan man også sætte/påvirke næsten alt i IHC installationen. De forskellige ressourcetyper i en IHC installation accepteret forskellige værdier og derfor er der også en del forskellige måder at sætte disse værdier på. Ønsker man at ændre på noget skal man trykke på knappen/input feltet ud for ressourcen.
Redigeringsmode
Hvis man ønsker at oprette handlinger eller lave sine egne visninger i IHC Captain skal man først skifte til redigeringsmode - dette gøres vha. knappen. Hvis det ikke tidligere har været gjort så henter IHC Captain alle modulerne ind og genstarter brugerfladen.
Når redigeringsmode er aktiveret vises ikonet.
Der er to ting man kan redigere i når redigeringsmode er aktiv, Handlingsredigering og egen visning. Handlinger er til at lave regler som f.eks. at starte Sonos afspilning ved tryk. Egen visning er hvis man ønsker at lave sine egne brugerflade visninger af IHC installationen, f.eks. hvis man ønsker at samle alle sine temperatur målinger på en samlet side. Man "skifter" imellem de to modes ved hjælp af drop down menuen i venstre side (højre side hvis på mobil/tablet). Som standard er der ikke oprettet en "Egen visning", det kan oprettes med "Opret ny" menupunktet.
Handlingsredigering
Når IHC Captain er i redigeringsmode og man står på "Lokaliter" i drop down menu så kan tilføje en eller flere handlinger på alle ud/indgang og funktioner - også kaldet ressourcer.
Hver ressource har en knap med teksten "+ Handling" ("Ret" hvis der tidligere er lavet en handling) - ved at klikke på "+ Handling" knappen kan man sætte en handling op for ressourcen.
Først skal man finde den ressource man vil lave en handling på også trykke "+Handling". Bemærk det er bedst at lave regler på ind/udgange - og knap så godt på tællere, hvis disse løber meget vildt, på den måde IHC controlleren overvåges på.
Man kan nu opsætte hvilken regel der skal være opfyldt for at handlingen udføres. Reglen kan være betinget af at ressourcen værdi (input værdien) er sand eller falsk, det kan f.eks. være det tryk ind (sand) eller slip af tryk (falsk). Deruodver kan input værdien også sammenlignes med den tidligere værdi eller en indtastet.
Ved "så kør handlingsmodul" kan der vælges hvilke modul der skal køres hvis regelsættet er opfyldt.
Man kan også angive et regelnavn. Prioritet på selve handlingen kan angives hvis der er oprettet flere handling på samme ressource.
Hvert modul har et eller flere parametre som skal udfyldes - de er forklaret på fanen. Der er som regel en video hjælp. Nogle har også en avanceret faner med "ekspert" indstillinger.
Når man har lavet en ny handling anbefales det at trykke på "Test" knappen for at se om det hele virker, man bliver så bedt om at input test værdierne til at simulere udførslen af reglen - man vil herefter få et svar med resultatet af testen og mulighed for lidt teknisk information.
Har du tidligere lavet en handling kan denne hentes frem vha. "Import" knappen, dette gør det hurtigere at lave f.eks. Sonos styring som skal ligge på flere ressourcer.
Ret/slet handling
Ønsker man ændre en handling trykke på Ret ud for ressource. Man kan så samtidig tilføje flere regler til samme ressource. F.eks. hvis man ønsker både at styre musik og lys.
Ønsker man at tilføje en ny handling sammen med en eksisterende trykkes der "Vælg" og vælges "Tilføj ny".
Når man har flere regler kan man med "Prioritet" feltet sætte hvad rækkefølge reglerne køres i - bemærk at reglerne altid kan køre 100% parallelt selvom prioriteten sættes identisk.
Ønsker man at slette en handling trykkes blot på "Slet" knappen.
Sonos/Heos styring
BEMÆRK: for at benytte Heos styring skal du tilkoble Heos module via kontrolpanelet
Til at styre Sonos/Heos enhederne er der lavet en specifik IHC funktionsblok som gør det nemmere at styre det vha. IHC knapper. Sonos/HEOS styring filen kan hentes her.
For at bruge funktionsblokken skal du pakke den ud og ligge den ind i mappen FunctionBlocks
hvor dit LK IHC Visual program ligger - typisk er det C:\Program Files (x86)\LK IHC Control\IHC Visual\FunctionBlocks
- put evt. filen i mappen 07. Mine egne fb
Nu skal man inde i LK IHC Visual programmet vælge det rum (i højre side, "Funktioner"-siden) du ønsker at styre Sonos/Heos fra, og lave et højreklik og vælge FunktionsBlokke
og vælge Sonos Styring
Når dette er gjort skal man have forbundet et "input" (f.eks. venstre tanget på et tryk) fra venstre side (Installation) af LK IHC Visual til "Play/Volume op/Skip Back
i Sonos/Heos styring blokken i højre side(Funktioner). I billedet herover er det trykket fra "Køkken/Almrum" der er forbundet.
Derudover skal du også have forbundet et andet "input" (f.eks. højre tanget på et tryk) fra venstre side (Installation) af LK Visual til Stop/Volume ned/Skip fwd
i Sonos/Heos styring blokken i højre side(Funktioner). I billedet herover er det trykket fra "Køkken/Almrum" der er forbundet.
Når det er gjort og programmet er lagt på IHC controlleren så skal man i IHC Captain bare gøre som i videoen - altså for hver Udgang
under Output
(i Sonos/Heos funktionsblokken, Sonos/Heos styring) tilkoble den relevante Sonos/Heos funktion - så under Output->Play sætter man den til at køre Sonos/Heos modulet hvis værdien er sand, med "Start afspilning" i hvad nu rum den skal gøre det.
Det er MEGET vigtigt man kun ligger handlingerne direkte på "Sonos/Heos styring -> Output" ressourcer og ikke andet
Herefter fungere styringen sådan at der er 3 typer tryk alt efter varigheden af trykket på knapperne
- Hvis du holder knappen inde i mere end 1.5 sekund så starter/stopper afspilling på de to inputs
- Hvis du holder inde i mere end 0.5 sekund men under 1.5 sekund springer Sonos/Heos afspilleren et nummer frem/tilbage i playlisten
- Hvis du laver et kort tryk (under 0.5 sekund) så så skruer du ned/op
Se psætnings videoerne herunder
Phillips Hue styring
For at benytte Phillips Hue styring skal modulet først tilkobles vha. kontrolpanelet.
Bemærk at første gang skal IHC captain forbindes med Phillips Hue bridge - følg anvisninger på skærmen i IHC Captain
Til at styre HUE lys er der lavet en specifik IHC funktionsblok som gør det nemmere at styre det vha. IHC knapper til dæmpning. HUE styrings filen kan hentes her.
For at bruge funktionsblokken skal du pakke den ud og ligge den ind i mappen FunctionBlocks
hvor dit LK IHC Visual program ligger - typisk er det C:\Program Files (x86)\LK IHC Control\IHC Visual\FunctionBlocks
- put evt. filen i mappen 07. Mine egne fb
Nu skal man inde i LK IHC Visual programmet vælge det rum (i højre side, "Funktioner"-siden) du ønsker at styre Sonos/Heos fra, og lave et højreklik og vælge FunktionsBlokke
og vælge (07. Mine egne fb >) HUE styring/dæmper
- der er også en "HUE avanceret styring" som kan bruges hvis du vil have direkte styring/indgange på tænd/sluk/regulering - f.eks. til tvangsslukning.
Når dette er gjort skal man have forbundet et "input" (f.eks. venstre tanget på et tryk) fra venstre side (Installation) af LK IHC Visual til Input->Indgang
i "HUE styring/dæmper", i højre side(Funktioner).
Når dette er gjort skal man gemme og overføre sit projekt til IHC Controlleren
Herefter skal resten af opsætningen laves i IHC Captain så det ren faktisk kan styre noget. Først skal IHC Captain sættes i handlingsredigering mode
Så vælger man rummet hvor man har anbragt HUE styring/dæmper funktionsblokken, i eksemplet er det soveværelset. Så ruller man ned og åbner "Funktioner" sektionen ved at klikke på overskriften. Så vælges "HUE styring/dæmper"
Nu skal HUE lamperne forbindes knapperne - Tryk "+ Handling" ud for "FadeOp" - og sæt "Hvis input værdien er" til at være "forskellig fra..", vælg "Brugerdefineret" og indtast 0. Vælg "Phillips Hue" i "så kør handlingsmodul".
VIGTIGT: Det er vigtigt at man forbinder handlingerne på "Output"-sektionen og ikke under "Input" sektionen.
Under fanen "Phillips Hue" skal du vælge de rum eller pærer du ønsker at styre - i eksemplet herunder er valgt "Pære 1". Vælg "Tænd" i "Tænd/Sluk". Resten skal stå som standard.
Vælg nu fanen "Avanceret" og i "Lysstyrke justering" skriver du "40" - og tryk "Gem"
Gør nu det samme for "FadeNed" som du lige har gjort for "FadeOp" men under avanceret fanen skriver du: -40 ved "Lysstyrke justering" også "Gem"
Nu skal vi have oprettet en regel mere - så nu trykker du "+ Handling" ud for "Sluk/tænd" - her sætter du reglen til at input værdien skal være "sand" og den skal køre "Phillips Hue"
Under fanen "Phillips Hue" skal du vælge de rum eller pærer du ønsker at styre - i eksemplet herunder er valgt "Pære 1". Vælg "Kip/SKift" i "Tænd/Sluk". Resten skal stå som standard - tryk "Gem"
Du har nu følgende funktioner på et tryk
- Tryk og slip for tænd/sluk
- Tryk og hold inde og lyset tænder og skrues op for i lysstyrke...
- ... slip og tryk hurtigt igen, og hold inde - så skrues derned for lysstyrken.
Du skifte "retning" på lysstyrke dæmpning ved at slippe og trykke hurtigt igen
Notifikationer via Pushover.net
Det er muligt at modtage notifikation direkte på smartphone eller tablet vha. pushover.net
Bemærk!
Videoen er ikke opdateret - men det nu meget lettere at oprette en Pushover "app", opret en konti på pushover.net og klon IHC Captain vha. https://pushover.net/apps/clone/ihc_captain
Se notifikation opsætnings videoen herunder
Gem data til disk/cloud
Det er muligt at gemme dataene fra IHC controlleren enten til lokal disk eller internettet.
Se hvordan der gemmes til lokal disk herunder
Se hvordan der gemmes til internettet herunder
Egen visning/Dashboard
Egen visning/dashboard er den nyeste måde at vise data på IHC Captain - det giver dig mulighed for næsten helt frit at designe hvordan du vil have din IHC installation vist helt uafhængigt af hvordan tingene er sat op i IHC controlleren
Funktionalitetmæssigt kan det som udgangspunkt det samme som i Fjernbetjeningsmode når man ikke er i redigeringsmode, eneste forskel er her at ressourcerne ikke er bundet fast sammen som i IHC Controlleren.
Når man er redigeringsmode så kan man tilføje lokationer, sektioner og ressourcer. Alle disse kan frit navngives og tilføjes et ikon.
Tilføj visning
For at tilføje en ny visning vælges "Opret ny" fra drop down menuen over lokationerne. I dialogen der kommer indtastes det ønskede navn og der kan søges efter et ikon. Ønsker man ikke et ikon skal feltet blot være tomt.
Ekstern adgang/styrdithus.dk (BETA)
Hvis du ønsker nem adgang til din IHC Captain installation udenfor dit eget hjemmenetværk kan du gøre det på flere måder ved at åbne porte i din routere + købe en fast ip eller benytte en dynamisk DNS service - men du kan også benytte den indbyggede styrdithus.dk funktion
Med styrdithus.dk får mulighed for at vælge dit eget subdomæne navn, f.eks. mithus.styrdithus.dk, som samtidig giver dig en sikret(SSL) forbindelse direkte ind til din IHC Captain installation og dermed kan du altid nemt og bekvemt fra mobil, tablet eller en hvilke som helst computer i verden blot tilgå den adresse i browseren og få fuld kontrol over din IHC Captain installation.
Tjenesten er pt. i beta og hvis du vil teste det skal du skrive til mig via mail eller facebook chatten
Når du kontakter mig skal du oplyse mig hvilket navn du ønsker at din IHC Captain skal have - det bliver sat foran styrdithus.dk (subdomæne) - så vil du f.eks. gerne have "blommehave123a" vil det blive til blommehave123a.styrdithus.dk - jeg kan ikke garantere du kan få det og du kan kun benytte tegnene a til z og tal.
Når jeg har oprettet det får du en nøgle retur som du skal indtaste i Kontrolpanel i IHC Captain under "Styrdithust.dk" fanen også skal du blot trykke på "Send" knappen.
Bemærk
For at bruge styrdithus.dk adgang skal du have IHC Captain version 1.60 som minimum
API
Fra og med version 1.60 har IHC Captain fået tilføjet et API - du kan læse mere om api'et i det seperate api dokumentation.
Fejlsøgning
Der er flere måde at fejlsøge hvis der er problemer - prøv at benyt nedenstående som burde give mere information som kan bruges i fejlsøgning - skriv evt. inde på https://www.ihc-user.dk/forum/forums/forum/39-ihc-captain/ med hvad du oplever af problemer.
Prøv først at tilføje #debug
til URL'en - så det bliver til: http://(DINRASPBERRY PI IP)/index.php#debug
- det giver lidt mere forklaring på hvad der sker.
Du kan også overvåge selv overvågningen - dette gøres ved at logge ind på din Raspberry Pi og køre:cd /opt/ihccaptain/tools/
og derefter ./showmonitor.sh
- dermed forsøger den konstant af forbinde med den "proces" som kører overvågningen.
Versioner
Bemærk at henter du mit færdige SD kort installation er det ofte en ældre version end nedenstående, så snart det er installeret og åbnet opdateres der til nyeste.
Version 1.61
- Forbedret Opdateret til nyeste mail afsendelse værktøj
- Fejlrettelse Løst problemer med PHP 8.2 i det nyeste image 😢
- Fejlrettelse Løst problem med adgangskode generator i styrdithus kontrolpanel
- Fejlrettelse Løst input validering på adgangskode til styrdithus dashboard
- Fejlrettelse Løst problem med test knappen i styrdithus kunne sende udgyldig data afsted
FAQ
Pt. er IHC Captain primære fokus at være en nem måde at udvide hvad en standard IHC Installation kan gøre - det betyder at det sker med udgangspunkt i IHC Controlleren og lade den snakke med omverden. Derudover kan IHC Captain også en del af de ting som LKs egen software pakke som f.eks. IHCRemote, ServiceViewer, IHC Administrator etc.
IHC Captain fokus er altså at tillade en IHC hjemmeinstallation styre mere end bare LKs egne komponenter - f.eks. Sonos, Hue etc. - og samtidig erstatte mange de besværlige JAVA programmer :)
IHC Captain kan pt. IKKE virke sammen med Google assistant/home, Alexa eller Apple home(kit) - det er noget jeg løbende ser på men vil være sikker på at lave en god og sikker implementering før det åbnes op for alting.
Har du noget software/hardware du godt kunne tænke dig at IHC Captain kunne styre så send mig en besked så kan jeg se på det
Hent Etcher og sørg for der ikke kører andre programmer (antivirus eller andet der kan forstyrre alt for meget), husk at checke at validering med mere går godt. Hvis Windows popper op og tilbyder at formatere etc. så bed den lade være :)
Hvis alt fejler så sæt en skærm til og se hvad der sker på den under opstart
Hvis det er helt sort så spørg din lokale nørd :)
Donationer
Er du glad for det jeg har brugt lang tid på, så overfør gerne en skilling via mobilepay til box70842 eller overfør med PayPal
Du kan også sende mig elektronik som du gerne vil have mig til at prøve at se om IHC® Captain kan understøtte - send mig en e-mail på ihccaptain@jemi.dk og spørg løs...
MobilePay PayPal
Kontakt
Du kan altid skrive til mig på ihccaptain@jemi.dk eller besøge facebook siden: https://www.facebook.com/ihccaptain/
Andet
Jeg har også et andet lille projekt jeg roder med hvor du kan få lavet en pæn og flot online dokumentation af dit IHC Visual projekt, dette kan bruges som en erstatning for "Online rapporter" - du finder det på https://jemi.dk/ihc/docs/
Og hvis du har problemer med Java og IHC indbyggede programmer så kan du prøve https://jemi.dk/ihc/starter/
Legal
IHC® Captain by //jemi.dk/ihc/ is licensed under a Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License.
Based on a work at //jemi.dk/ihc/download.php?ihccaptain.tar.gz.
Kort fortalt på dansk: Brug det gerne i din privat installation - men hvis du hjælper andre med det og tager penge for det så er det ikke ok. Sælger du mit software eller løsninger baseret på IHC® Captain så er det heller ikke ok.
Denne side er ikke en del af Schneider Electric Danmark A/S/Lauritz Knudsen/LK og er ikke på nogen måde forbundet med disse. IHC® er muligvis et registeret varemærke tilhørende Schneider Electric Danmark/LK. Eller sagt på engelsk: We are not affiliated, associated, authorized, endorsed by, or in any way officially connected with Schneider Electric Danmark A/S/Lauritz Knudsen/LK, or any of its subsidiaries or its affiliates. The official Schneider Electric Danmark A/S/Lauritz Knudsen/LK web site is available at www.lk.dk. IHC® og LK are registered trademarks of Schneider Electric Danmark A/S/Lauritz Knudsen/LK.